Bogenseløbet 2018

En voksen løber fik til Bogenseløbet 2018 et meget alvorligt ildebefindende 200 m før mål. Det så dramatisk ud, og det var meget alvorligt. Løberen fik hjertestop og der blev ydet livreddende førstehjælp. Der blev rekvireret ambulance og lægeambulance. Vi ved, at mange af løbets deltagere efterfølgende har bekymret sig for hvordan løberen har det, og Løbskomitéen er oplyst, at han efter omstændighederne har det godt.

Løbskomitéen vil gerne sige en stor tak til alle de kompetente mennesker, som sprang til og ydede førstehjælp på højt niveau. I gjorde en forskel i dag.

 

Varmen blev for mange løbere den største udfordring i dag, men hindrede ikke 715 deltagere i at stille op. En deltagerfremgang på 130 løbere i forhold til 2017. Det er vi meget stolte over og glade for. Rekord blev der sandelig også sat på 5 km for mænd; Rasmus Gregersen med tiden 15:14

Varmen var måske også medvirkede til, at mange havde lyst til at blive på Torvet efter løbet og ”få rettet op på væskebalancen” og ikke mindst var der de fine hovedpræmier (skænket af Den gamle Købmandsgaard), der var værd at vente på.

Tak til alle vores fantastiske frivillige hjælpere – som hver især medvirker til, at alt klapper endnu en gang.