Vi har dette tilbud indtil 1/11 og vi har foreløbigt fået reserveret 20 dobbeltværelser.

Dem, der gerne vil med, skal sende mig en mail med navne, adresser og tlf nr.
Jeg skal også vide, hvem I evt. ønsker at dele værelse med - eller om man ønsker enkeltværelse.
Jeg skal også vide, om man skal løbe - eller ej og om man ønsker at tilkøbe løbsnummer gennem Marathon Travel.

Jeg vil gerne have jeres tilmeldinger senest 1/10 og det er bindende!

Det bliver rigtigt hyggeligt og fornøjeligt.

Vi håber, at mange har lyst til at deltage - der er længe til, så der er god tid til at komme i form J

mvh Birgit

Kontakt Birgit

 

 

Marathon Traves tilbud til bogenseløberne:

Berlin Halvmarathon 2018, 8. april

Hermed fremsendes tilbud på en busrejse med ophold til Berlin halvmaraton 2018.

 

Berlin halvmarathon er med rette blevet meget populær, og er målt i deltagerantal væsentlig større end mange af de store maratonløb. De fleste løbere ved, at Berlin Marathon er blandt verdens bedste og største løb, men lillebroderen med 30.000 løbere, er godt på vej mod samme succes.
Ruten er perfekt til den, der prøver kræfter med godt 21 km for første gang – den er nem og helt flad, og man kan også være heldig, at vejret er mildt og behageligt.

 

Om turen

Busrejsen starter fra Bogense lørdag morgen den 7. april 2018. Vi kører til Berlin med passende ophold og direkte til afhentning af startnumrene på Expoen, Herefter direkte til hotellet, det firestjernede Hotel Park Inn, Alexander Platz. Det har en perfekt beliggenhed i centrum lige ved start og mål. Hjemrejse er mandag eftermiddag med ankomst til Viborg samme aften.

 

Lørdag aften arrangeres der pastabuffet på hotellet.

Søndag efter løbet er der byrundtur i bus med dansktalende guide.

Søndag aften arrangeres der sejrsmiddag på lokal restaurant.

 

Pris pr. person er kr. 1.845

for busrejse og to overnatninger i delt dobbeltværelse med morgenmad.

Tillæg: Enkeltværelse: kr.650

 

Tillæg til rejsen i øvrigt:

Sejrsmiddag ekskl. drikkevarer kr. 325,00 eller efter aftale.

Byrundtur med bus og dansktalende guide efter løbet søndag kr. 125,00 

Pasta lørdag aften på hotellet kr. 145,00

Afbestillingsforsikring kr. 150,00

Startgebyr: kr. 425,00.  

 

Chip* kr. 300,00 

*Arrangøren af Berlin Marathon har bedt os overtage chipadministrationen. Det betyder, at Marathon Travel Club opkræver et depositum på kr. 300. Chippen bliver udleveret i Berlin sammen med startnummeret, og såfremt chippen tilbageleveres efter løbet, vil depositummet minus leje i alt kr. 200 blive tilbagebetalt.

Depositum: kr. 500 pr. person, startgebyr samt evt. afbestillingsforsikring og chip.
Tidsgrænse: 3 timer

 

Lidt om Hotellet 

Park Inn by Radisson  Berlin Alexanderplatz****

Det 4-stjeret Park Inn Berlin Alexander Platz er beliggende lige i centrum af den historiske og nye midte af den tyske hovedstad, på Alexander Platz ved siden af Fjernsynstårnet. Med 1012 værelser og næsten 150 meters højde, er dette hotel, det største City-hotel i Berlin. Fantastisk udsigt over byen. Nyd udsigten over tagene i Berlin på 39. etage. Wifi på alle værelser. Og så lige ved start og mål til Berlin Halvmaraton.

 

Læs i øvrigt vores bestemmelser på hjemmesiden www.marathon.dk

http://www.marathon.dk/rejsebestemmelser.aspx